TEMA 67 er kunstnersammenslutningen der holder fast ved det umiddelbare i billedkunsten, der skal ingen forklaringer til for at synliggøre vores billeders budskab og skønhed i farvernes symfoni.

TEMA 67 blev stiftet i 1967 af åndsfæller med det enkle formål ved gensidig inspiration og udfordring at flytte grænser for den kreative udfoldelse i takt med udviklingen i den levende kunstverden. Naturligt gennemtræk af nye medlemmer i årenes løb har medvirket til at de unge toner i vores værker med fantasi og menneskelighed har bevaret TEMA 67’s livskraft.